Parken: Det er Martin Geertsens skyld
- Det er ikke første gang Martin siger noget, der er forkert.
Sådan lyder det fra bestyrelsesformand i Parken Sport og Entertainment, Flemming Østergaard, der skyder med skarpt mod Københavns Kommune - og Venstres Kultur- og Fritidsborgmester Martin Geertsen.
Flemming Østergaard er skuffet over, at København og Parken går glip af en af fodboldens største begivenheder i år 2011 - UEFA Cup-finalen.
På trods af positive forhåndstilkendegivelser fra Det Europæiske Fodboldforbund har DBU set sig nødsaget til at droppe en ansøgning om finalen, fordi UEFA - på skrift - forlanger, at Parkens nye tribune skal stå klar - to år inden finalen skal spilles.
UEFA vil have garantien fra kommunen - men det vil være i strid med både lokalplanen og den demokratiske proces, mener Martin Geertsen.
Men den køber Flemming Østergaard ikke.
- Vi vil gerne over for Dansk Boldspil Union garantere, at stadion er bygget færdigt til 2011. Men det hjælper ikke, hvis Unionen vil have garantien fra kommunen.
Martin Geertsen tager dog angrebet roligt.
- Aben skal jo placeres, og den ligger også trygt hos mig. Jeg vil bare ikke omgå de almindelige spillereglerne for lokalplanarbejde. Det kan jeg simpelthen ikke.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home