Michael Laudrup fik sejr i overtiden
I Michael Laudrups fjerde betydningsfulde kamp som træner for spanske Getafe fik danskeren endelig lov til at smage sejrens sødme.
Torsdag aften gæstede hollandske FC Twente Coliseum Alfonso Pérez i Getafe, hvor hjemmeholdet trak sejren hjem i kampens overtid på en scoring af den nigerianske angriber Ikechukwu Uche.
Getafe har i sine tre første turneringskampe haft problemer med disciplinen, da holdet har modtaget hele fire udvisninger, men torsdag blev aftenens hollandske modstandere ramt af et rødt kort, hvilket Laudrups tropper lige akkurat formåede at udnytte.
Jon Dahl Tomasson nettede for Villarreal, der vandt 4-1 over BATE Borisov fra Hviderusland. Landsholdsangriberen scorede til 4-0 og blev kort tid efter udskiftet.
Tidligere torsdag aften kunne Ajax trække sig sejrrigt ud af mødet med Dinamo Zagreb, da danske Dennis Rommedahl afgjorde kampen. Den hollandske klub sejrede efter 90 minutters fodbold med 1-0 på et mål scoret af Rommedahl efter 62 minutters spil.
Den tyske storklub Bayern München var også i aktion torsdag, hvor holdet, der normalt optræder i Champions League, hjemme tog mod portugisiske Belenenses. Og det endte med en meget smal sejr på 1-0 til Bayern-mandskabet, efter at italieneren Luca Toni scorede sejrsmålet sidst i første halvleg.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home