UCFODBOLD.DK

En fodbold-blog om UEFA Cup redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

Friday, May 4, 2007

Seminale: Sevilla v Osasuna (2-0)

Christian Poulsen og Sevilla er klar til at forsvare UEFA Cup-titlen med en samlet sejr på 2-1 over Osasuna.

Sevilla var bagud 0-1 til Osasuna efter den første kamp i Pamplona, men Luis Fabiano bragte balance i regnskabet, da han scorede otte minutter før pausen.

Brasilianeren fik fat i en lang aflevering fra Christian Poulsen og masede sig forbi et par forsvarere, før han sendte bolden i kassen.

En anden brasilianer, Renato, var på pletten otte minutter efter pausen med 2-0 målet, og så skulle kampen "bare" køres hjem. Og det lykkedes.

Dermed er Sevilla klar til at forsvare trofæet mod Espanyol på Hampden Park i Glasgow 16. maj. Det er femte gang i Europa Cup-historien at en finale står mellem to spanske hold.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home