Leverkusen klarede paragrafferne hjemme
Med en komfortabel 3-0-sejr hjemme over franske Lens er Bayer Leverkusen klar til kvartfinalerne i UEFA Cup'en.
Bayer Leverkusen er som det første mandskab klar til kvartfinalerne i UEFA Cup'en efter 3-0 hjemme over franske Lens onsdag aften.
Lens havde vundet det første opgør hjemme med 2-1, men Leverkusen på BayArena var for stor en mundfuld for franskmændene.
Ukrainske Andrej Voronin var kampens store spiller for det tyske mandskab og havde en andel i samtlige tre scoringer.
Først bragte Voronin Leverkusen på 1-0 i det 36. minut. Lens' Coulibaly forsøgte at heade bolden ud af farezonen, men uheldigvis endte bolden hos Voronin, der efter at have tæmmet bolden med brystet fra 18 meters afstand sendte bolden ind i det nederste højre hjørne.
20 minutter senere gjorde Babarez det til 2-0, da Voronin fra tæt hold sendte en 'direktør' på den ene stolpe, men Babarez opfangede riposten og øgede for Leverkusen.
Juan cementerede Leverkusens sejr i det 71. minut, da han temmelig umarkeret satte pandebrasken til et hjørnespark fra Voronin til slutresultatet 3-0 og samlet 4-2-sejr i tysk favør.
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home