Haka v FCM (1-2)
FC Midtjylland har ligesom kollegerne fra OB gode muligheder for at nå videre til næste runde i UEFA Cup'en. I den første af to kampe mod finske FC Haka vandt midtjyderne 2-1, oven i købet på udebane. Dermed ser det lyst ud før returkampen om to uger.
- Chancerne er store nu. De skal score to gange hos os, og det tror jeg ikke, at de kan - i hvert fald ikke uden at vi selv får scoret, lyder det fra assisterende træner Thomas Thomasberg.
Angriber Frank Kristensen viste vejen med scoring efter bare 13 minutter. En halv time senere var den farlige, venstrebenede angriber på pletten igen, da han gjorde det til 2-0, hvilket blev pausestilling.
Finnerne lagde godt ud i anden halvleg, og efter bare fem minutter kom reduceringsmålet ved Parviainen. Men FC Midtjylland holdt stand og kunne derfor juble, da dommerens fløjte lød for sidste gang.
- Vi er dominerende i første halvleg; ligger tæt på dem og får spillet bolden godt rundt. Efter pausen giver vi dem mere plads, og de får scoret - men det holdt hjem, og 2-1 heroppe er et fremragende resultat, siger to-målsskytten Frank Kristensen til DR Sporten.
Udesejren er ekstra flot set i lyset af, at FC Haka for tiden topper den bedste finske række, på et tidspunkt hvor man er lidt mere end halvvejs i sæsonen.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home