- Vi kunne simpelthen bare ikke blive enige om prisen. Heldigvis er det ikke særlig tit det sker, for det er ærgerligt, siger sportschef Peter Nørlund fra Viasat.
- Der er en række rettighedshavere til en kamp som den mellem Valencia og FCK i aften. Og så er det at købe kampen lidt ligesom at gå på et loppemarked. Helt konkret kunne vi i denne sag bare ikke blive enige om prisen. Vi var i dialog så sent som i mandags, siger sportschef i Viasat, Peter Nørlund, til ekstrabladet.dk.
Derfor kan aftenens UEFA-opgør ikke ses på nogle af de kanaler han har indflydelse på, men f.eks. på den svenske Kanal 4 Sport.
- Jeg ved naturligvis ikke, hvad andre danske stationer har forsøgt, men en situation som denne opstår engang i mellem, heldigivs ikke særlig tit, siger Peter Nørlund.
- Handler det også om, at I bare ikke vil købe alt?
- Det er klart, at hvis udbyderne ved at uanset hvad, så bliver enhver kamp med et dansk hold købt, så påvirker det prisen. Det har vi ingen interesse i.
- Ofte findes der en løsning kort før kampen, men ikke her?
- Det tyder det ikke på. Jeg har ikke hørt, at de pludselig sætter prisen ned, for dog at få nogen penge i kassen, så vi må nok beklageligvis konstatere, at den kamp bliver ikke tilbudt danske seere, siger Peter Nørlund.
***