UCFODBOLD.DK

En fodbold-blog om UEFA Cup redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

Sunday, July 29, 2007

AaB klar til anden UEFA kval-runde

AaB er klar til anden runde i UEFA Cup'ens kvalifikationsrunde efter samlet sejr over belgiske KAA Gent.

Nordjyderne havde sikret sig 1-1 i første kamp i Belgien i tredje runde i Toto Cuppen. Men Gent kom godt fra land i Aalborg, hvor Adekammi Olufade bragte gæsterne i front efter 27 minutter.

Danny Califf fik udlignet fire minutter senere, og svenske Andreas Johansson scorede sejrsmålet i slutningen af anden halvleg.



Toto Cup, tredje runde, 2. kamp i tal:

AaB-Gent 2-1 (1-1).
0-1 Adekanmi Olufade (27. minut). 1-1 Danny Califf (31. minut). 2-1 Andreas Johansson (79. minut).
Tilskuere: 3.725.
AaB videre med 3-2 samlet


Blackburn-FK Vetra 4-0 (1-0).
1-0 Morten Gamst Pedersen (25. minut). 2-0 Jason Roberts (48. minut). 3-0 Benni McCarthy (54. minut). 4-0 Christopher Samba (55. minut).
Blackburn videre med 6-0 samlet


Trabzonspor-Otelul Galati 1-2 (1-1).
1-0 Ceyhun Eris (8. minut). 1-1 J.J. Szekely (13. minut). 1-2 Emil Gabriel Jula (90. minut/str.).
Otelul Galati videre med 4-2 samlet

Lens-Chornomorets 3-1 (2-1).
0-1 Oleg Venhlynskyi (11. minut). 1-1 Adama Coulibaly (19. minut). 2-1 Kanga Akale (40. minut). 3-1 Kanga Akale (73. minut).
Lens videre med 3-1 samlet

Sampdoria-C. M. Varna 1-0 (0-0).
1-0 Madjo (90. minut).
Sampdoria videre med 2-0 samlet

Atl. Madrid-Gloria Bistrita 1-0 (1-0).
1-0 Diego Forlan (10. minut).
Samlet 2-2. Atl. Madrid videre på udebanemål

Hamburger SV-Dacia Chis. 4-0 (0-0).
1-0 Vincent Kompany (50. minut). 2-0 Rafael van der Vaart (71. minut). 3-0 Collin Benjamin (76. minut). 4-0 David Jarolim (89. minut).
Tilskuere: 50.800.
Hamburger SV videre med 5-1 samlet

Utrecht-Hammarby 1-1 (0-0).
1-0 Robin Nelisse (65. minut). 1-1 David Johansson (68. minut).
Samlet 1-1. Hammarby videre på udebanemål

Rubin Kazan-Rapid Wien 0-0.
Rapid Wien vinder 3-1 samlet.

Vinderne er videre til UEFA Cup'en.

***

Thursday, July 19, 2007

FCM skal have point med hjem fra Island

Aftenens UEFA Cup-kamp på Island skal gerne kaste point og mål af sig, mener FC Midtjyllands assistenttræner, Thomas Thomasberg.

Når FC Midtjylland møder IBK Keflavik i den første kvalifikationskamp til UEFA Cup'en bliver sæsonen indledt for Erik Rasmussens ulveflok i aften.

Selvom jyderne er forhåndsfavoritter, er Rasmussens assistent klar over, at det måske ikke bliver så let.

- Det bliver ingen walk over. Vi vil gerne herfra med en scoring og et point. Alt derudover vil være en bonus. Men det synes jeg også, at vi har gode muligheder for. Dog har de den fordel, at de er i gang med deres turnering, hvor det er den første kamp for os, siger assistenttræner Thomas Thomasberg til klubbens hjemmeside.

En del gode spillere
Han har været på Island de seneste dage for at besigtige IBK Keflavik, som FC Midtjylland skal møde i kvalifikationen til UEFA Cup'en.

- De er bedre teknisk end jeg havde forventet, og de har en del gode spillere. Men det må være en klar fordel for os, at vi spiller i en række med højere tempo og med mere fysisk spil, vurderer Thomasberg.

FC Midtjylland er klar over, at deres modstander vil frem på banen. Så recepten er klar.

- Vi skal frem på banen, og spille vores normale spil. Men de vil også gerne fremad, så vi kan også blive lidt presset tilbage, hvor vi så skal forsøge at slå kontra. Men vi skal prøve at tvinge dem til at begå fejl, som vi så skal straffe, siger assistentræneren.

Kampen begynder 21.15 dansk tid.

***