Bayer Leverkusen v Osasuna (0-3)

Tyske Bayer Leverkusen fik store klø på hjemmebane, da holdet torsdag aften tabte 0-3 til spanske Osasuna i den første kvartfinalekamp i UEFA Cup'en.
Efter en miserabel indsats på hjemmebane mod spanske Osasuna er Leverkusen så godt som slået ud af fodboldens UEFA Cup.
Allerede i kampens første minut havde tyskerne retning mod katastrofen, da forsvarsspilleren Carlos Cuellar efter præcis 60 sekunder bragte gæsterne foran på en hovedstødsscoring.
Problemerne fortsatte for det tyske hold efter 25 minutter i anden halvleg, da David Lopez med venstrebenet udbyggede Osasunas føring til 2-0.
Syv minutter senere lukkede indskiftede Pierre Webo kampen med sin scoring til 3-0 for gæsterne, der også blev kampens slutresultat.
Dermed skal Leverkusen håbe på mirakler, hvis de skal videre i UEFA Cuppen. Der er returopgør i Spanien om en uge.
***